Logo Camilla Stormont - Adfærdstræning, tilridning og undervisning

Information om Johanne Skærbæk


Johanne Skærbæk startede samarbejde med Camilla Stormont i 2020.

Hun har siden 2023 været fastansat, som en del af Camillas team.

Kontakt Johanne på Johanne@camillastormont.dk

Johanne Skærbæk

En introduktion

Jeg hedder Johanne Skærbæk og er fra 1995. Jeg har redet på rideskoler og haft parter på forskellige gårde siden jeg var 7 år gammel. Jeg er vokset op med en familie, der også elsker heste!

I min tid som ellers traditionel dressurrytter forelskede jeg mig ofte i de heste andre ikke rigtig kunne komme overens med. Hvad jeg gjorde vidste jeg ikke helt, men de gik ofte mere afslappet.

Jeg elskede når programmet bød på andet end at ride i ring. Når jeg lå og drømte om min fremtid manglede der noget ud over 'dressurrytter', 'springrytter', 'western' eller 'tur'.

Da jeg i 2018 som voksen fik part på en Fjordhest, som kunne det hele, blev jeg for alvor fanget.
Efter en ridelejr hos Camilla Stormont åbnedes en verden for mig, der favnede det hele - med svar på hvorfor og med træning, hvor jordtræningen supplerede dressuren som supplerede turridningen osv. -og vigtigst: Gjorde tiden med hesten endnu bedre!

Jeg fik egne heste, herunder en Dansk Varmblod, der var rehabiliteringshest og jeg har min hverdag på Hestehøj.


Her får jeg løbende undervisning af undervisere med stor viden indenfor det de kan, deltager i kurser og researcher ihærdigt.

Jeg har særlig interesse i at nørde arbejds- og hesteglæde. Min passion ligger i indlæring og forståelse af hestens adfærd og biomekanik. 
Jeg elsker at kunne kombinere klikkertræning og nysgerrighed på menneskers og hestes kommunikation.


Jeg arbejder utroligt alsidigt herunder blandt andet akademisk inspireret dressur, dressur i cordeo, alverdens jordarbejde og arbejde, der styrker samarbejde og balance. Derfor har jeg også mange redskaber i min rygsæk så jeg kan hjælpe hest og menneske bedst muligt.


Da Camilla Stormont oprettede sit første hold af 'CS adfærdstræner og underviser' var jeg med.
Første dag skød jeg udekørende undervisning og træning i gang.
Jeg står for daglig drift af Hestehøj Elevskole og er Camillas højre hånd i træning, kurser, undervisning osv.